Misbrug af kreditkort: selvrisiko på 375 kr., 8.000 kr. eller ubegrænset

Bliver dit kreditkort eller debetkort misbrugt, er det som udgangspunkt udstederen, der bærer tabet. Du hæfter efter betalingslovens § 100 for højst 375 kr., hvis din personlige sikkerhedsforanstaltning (fx PIN-kode) er brugt. Du kan hæfte for op til 8.000 kr., hvis udstederen beviser, at koden er brugt, og at du fx ikke har spærret kortet hurtigst muligt, bevidst har givet koden videre eller har handlet groft uforsvarligt. Du hæfter uden beløbsgrænse ved svig, eller hvis du med forsæt har oplyst koden under omstændigheder, hvor du burde have indset risikoen for misbrug. Efter at du har spærret kortet, hæfter du ikke for nyt misbrug.

Guiden hører under de typiske fejl og de officielle kilder. Reglerne står i lov om betalinger (LBK nr. 463 af 26. april 2026).

Selvrisikoen trin for trin

Situation	Din hæftelse	Paragraf
Kortet er spærret, før misbruget sker	0 kr.	§ 100, stk. 6, nr. 1
Udstederen krævede ikke stærk kundeautentifikation (og du har ikke handlet svigagtigt)	0 kr.	§ 100, stk. 7
Tabet eller tyveriet kunne ikke opdages af dig før misbruget	0 kr.	§ 100, stk. 8
Butikken vidste eller burde vide, at brugen var uberettiget	0 kr.	§ 100, stk. 9
PIN eller anden personlig sikkerhedsforanstaltning er brugt	Op til 375 kr.	§ 100, stk. 3
Koden er brugt, og du har ikke spærret snarest muligt, har overgivet koden med forsæt, eller har handlet groft uforsvarligt	Op til 8.000 kr.	§ 100, stk. 4
Koden er brugt, og du har med forsæt oplyst den til misbrugeren under omstændigheder, hvor du indså eller burde indse risikoen	Ubegrænset	§ 100, stk. 5
Du har handlet svigagtigt eller med forsæt undladt at opfylde dine pligter	Ubegrænset	§ 100, stk. 2

Du hæfter kun efter stk. 3–5, hvis transaktionen er korrekt registreret og bogført. Er din personlige sikkerhedsforanstaltning slet ikke brugt, fx ved et kontaktløst køb uden kode, giver ordlyden af stk. 3–5 ikke grundlag for selvrisiko, medmindre du har handlet svigagtigt. Udstederen vil dog ofte undersøge sagen, før pengene sættes ind.

Dine pligter som kortholder

Betalingslovens § 93 pålægger dig at:

træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte din personlige sikkerhedsforanstaltning, fx PIN-koden, så snart du modtager kortet,
bruge kortet efter de betingelser, der gælder for udstedelse og brug,
snarest muligt give udstederen besked, når du bliver opmærksom på tab, uberettiget tilegnelse eller anden uberettiget brug af kortet.

Det er de pligter, der afgør, om du ender på 375 kr. eller 8.000 kr. Det vigtigste er at spærre kortet med det samme.

Regneeksempler

Illustrative eksempler:

Lommetyveri, kort spærret samme aften. Tyven når at handle for 2.300 kr. uden PIN via kontaktløs betaling, inden du spærrer. Koden er ikke brugt → du hæfter som udgangspunkt for 0 kr.
PIN-koden er afluret ved en hæveautomat. Tyven hæver 4.000 kr., før du opdager det, og du spærrer med det samme. → Du hæfter op til 375 kr.
Kortet ligger i en taske, der stjæles, og du venter tre dage med at spærre. Tyven bruger kortet med koden, som stod på en seddel i pungen, for 12.000 kr. → Du kan hæfte op til 8.000 kr.
Du giver din kode og godkender med MitID efter et opkald fra en falsk "bankmedarbejder". → Udstederen kan mene, at du hæfter ubegrænset efter stk. 5. Sagerne afgøres konkret, og Det Finansielle Ankenævn har behandlet mange af dem.

Hver sag vurderes ud fra de konkrete omstændigheder.

Hvornår får du pengene tilbage?

Ved en uautoriseret transaktion skal udstederen tilbagebetale beløbet straks og senest ved udgangen af den følgende arbejdsdag (§ 99). Det gælder ikke, hvis udstederen har rimelig grund til at mistænke svig og underretter Finanstilsynet om grundene. Selvrisikoen kan derefter blive opkrævet, når sagen er afklaret.

Din indsigelse skal være udstederen i hænde snarest muligt og senest 13 måneder efter debiteringen (§ 97). Se guiden om indsigelse mod en kortbetaling.

Gør dette, hvis dit kort er mistet eller misbrugt

Spær kortet med det samme i bankens app, netbank eller på spærrelinjen.
Gennemgå transaktionerne, og noter dem, du ikke kender.
Gør indsigelse skriftligt til udstederen og bed om tilbagebetaling.
Anmeld tyveri eller svindel til politiet, og gem journalnummeret.
Skift koder til MitID, e-mail og andre tjenester, hvis du har givet oplysninger videre.
Klag, hvis udstederen afviser. Se guiden om klager over kreditkort.

Forebyg misbrug

Del aldrig PIN, MitID eller engangskoder med nogen – heller ikke en, der siger, at de ringer fra banken eller politiet.
Slå notifikationer til på alle korttransaktioner.
Brug en lav kreditramme, se guiden om kreditramme og kreditvurdering.
Opret en kreditadvarsel via borger.dk, hvis du frygter identitetstyveri.

Online-køb og stærk kundeautentifikation

Ved køb på nettet skal du som regel godkende med MitID, en kode i bankens app eller lignende. Det er stærk kundeautentifikation. Kræver udstederen den ikke, og bliver kortet misbrugt, hæfter udstederen efter § 100, stk. 7, medmindre du har handlet svigagtigt. Godkend derfor aldrig en betaling i appen, som du ikke selv har sat i gang.

Ofte stillede spørgsmål

Er selvrisikoen den samme for debet- og kreditkort?

Ja, § 100 gælder for betalingstjenester generelt, så reglerne er de samme for Dankort, Visa/Dankort og kreditkort.

Gælder 8.000 kr. pr. misbrug eller i alt?

Paragraffen taler om tab som følge af uberettiget anvendelse. Hvordan flere transaktioner opgøres, kan afhænge af sagen. Spørg udstederen og eventuelt ankenævnet.

Hvad er "groft uforsvarlig adfærd"?

Det afgøres konkret. Et klassisk eksempel er at opbevare PIN-koden sammen med kortet.

Kan udstederen kræve, at jeg betaler, mens sagen undersøges?

Ved uautoriserede transaktioner skal beløbet som hovedregel tilbagebetales senest dagen efter, medmindre der er rimelig mistanke om svig.

Kilder

Retsinformation – lov om betalinger (LBK nr. 463 af 26. april 2026), §§ 93, 97, 99 og 100
Det Finansielle Ankenævn – afgørelser og klager om misbrug
Politiet – anmeldelse af svindel og tyveri
Borger.dk – kreditadvarsel
Sikkerdigital.dk – råd om svindel og phishing