Rentefri periode på kreditkort: sådan virker den, og hvornår den forsvinder

Den rentefri periode er tiden fra et køb registreres på kortet, til saldoen skal være betalt. Betaler du hele saldoen senest på betalingsdatoen, betaler du ingen rente. Hvor lang perioden er, afhænger af, hvornår i opgørelsesperioden du handler: Et køb først i perioden får flere rentefri dage end et køb lige før opgørelsen. Betaler du ikke hele saldoen, begynder der at løbe rente – og på nogle kort mister du den rentefri periode for hele beløbet. Kort med udskudt betaling, der er helt rentefri og uden omkostninger, er undtaget fra kreditaftaleloven, hvis beløbet trækkes senest 50 dage efter købet. For aftaler indgået fra 20. november 2026 bliver grænsen 40 dage.

Guiden hører under overblikket over kreditkort med bonus.

Sådan regnes den rentefri periode

De fleste kreditkort samler købene i en opgørelsesperiode, ofte en kalendermåned. Efter perioden får du en opgørelse, og saldoen skal betales på en fast dato.

Illustrativt eksempel: Opgørelsesperioden er 1.–31. oktober, og betalingsdatoen er 20. november.

"Op til X dages rentefri kredit" i en markedsføring betyder derfor det maksimale antal dage for et køb på periodens første dag. Gennemsnittet for et jævnt forbrug ligger omtrent midt imellem. Tjek kortvilkårene for, hvornår perioden starter og slutter, og om købet regnes fra købsdatoen eller bogføringsdatoen.

Hvad sker der, hvis du ikke betaler hele saldoen?

Det afhænger af kortets type og vilkår:

• Kort med udskudt betaling (charge card). Hele saldoen skal betales. Betaler du ikke, opkræves typisk gebyr for for sen betaling og morarente, og kortet kan blive spærret.
• Revolverende kreditkort. Du kan betale et minimumsbeløb. Resten bliver en rentebærende gæld. Nogle kort beregner rente fra købsdatoen på alle køb, hvis saldoen ikke betales fuldt ud. Andre beregner kun rente på restbeløbet fra betalingsdatoen.

Regneeksempel (illustrativt): Du har 12.000 kr. på kortet og betaler 2.000 kr. Renten er 18 % om året.

Det lyder som små beløb, men renten løber hver måned, og den overstiger hurtigt en bonus på 0,5 %. Se guiden om ÅOP på kreditkort og afviklingsberegneren.

Reglerne: hvornår er et kort undtaget fra kreditaftaleloven?

Lov nr. 479 af 12. maj 2023 strammede reglerne for rentefri kreditter fra 1. juli 2023. Siden da er kun disse kort undtaget fra kreditaftaleloven (§ 3, stk. 1, nr. 2) og fra lov om forbrugslånsvirksomheder:

• aftaler om betalingskort med udskudt betaling,
• hvor det samlede transaktionsbeløb trækkes på kortholders konto på en bestemt dato senest 50 dage efter transaktionen,
• uden renter eller omkostninger for den udskudte betaling.

Et kort, der opfylder betingelserne, er altså ikke en kreditaftale i lovens forstand. Det betyder blandt andet, at reglerne om fortrydelsesret og standardiserede kreditoplysninger ikke gælder for det. Betalingslovens regler om fx misbrug og indsigelse gælder stadig, fordi det er et betalingsinstrument.

Skal der betales renter eller omkostninger for selve den udskudte betaling, eller kan saldoen stå som lån, er det en kreditaftale, og kreditaftaleloven gælder fuldt ud. Om et årsgebyr på et bestemt kort tæller som en omkostning ved den udskudte betaling, afhænger af, hvordan kortet er skruet sammen. Udstederen skal kunne oplyse, om kortet behandles som en kreditaftale, og det fremgår af, om du får standardiserede kreditoplysninger.

Fra 20. november 2026: 40 dage

Lov nr. 1322 af 20. november 2025 gennemfører EU's nye forbrugerkreditdirektiv. Fra 20. november 2026 affattes undtagelsen sådan, at den omfatter købekort med henstand med betalingen, som stilles til rådighed af et kredit- eller betalingsinstitut, hvor kreditten skal tilbagebetales inden for 40 dage, og som er rentefri og kun har begrænsede omkostninger. Reglerne gælder som udgangspunkt kun aftaler, der indgås fra den dato. Se guiden om de nye kreditregler.

Sådan får du mest ud af den rentefri periode

1. Opret automatisk betaling af hele saldoen, ikke kun minimumsbeløbet.
2. Hold styr på opgørelsesdatoen. Store køb tidligt i perioden giver flest rentefri dage – men køb aldrig noget for at få bonus.
3. Brug ikke kortet til kontanter. Kontanthævninger er ofte undtaget fra den rentefri periode.
4. Læs opgørelsen. Tjek, at alle transaktioner er dine. Er de ikke, skal du gøre indsigelse hurtigst muligt, se guiden om indsigelse.

Eksempel: ét forsinket køb

Illustrativt: Du køber en computer for 9.000 kr. den 2. oktober og betaler først den 20. december i stedet for den 20. november. På et revolverende kort med 18 % i årlig rente koster den ekstra måned ca. 9.000 × 0,18 × 30 ÷ 365 = 133 kr. plus et eventuelt gebyr for for sen betaling. Det svarer til bonus på 26.600 kr. i forbrug ved 0,5 %.

Ofte stillede spørgsmål

Er "op til 50 dages rentefri kredit" altid 50 dage?

Nej. Det er det maksimale antal dage for et køb på opgørelsesperiodens første dag. Et køb sidst i perioden kan have under 20 rentefri dage.

Betaler jeg rente, hvis jeg betaler en dag for sent?

Det afhænger af vilkårene. Typisk opkræves gebyr for for sen betaling og eventuelt morarente. På revolverende kort kan du miste den rentefri periode for hele saldoen.

Gælder fortrydelsesret på et charge card?

Hvis kortet er undtaget fra kreditaftaleloven, gælder kreditaftalelovens fortrydelsesret ikke. Er kortet en kreditaftale, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret.

Hvorfor ændres grænsen til 40 dage?

Det følger af EU's nye forbrugerkreditdirektiv, som Danmark har gennemført med lov nr. 1322 af 20. november 2025.

Kilder

• Retsinformation – lov nr. 479 af 12. maj 2023, kreditaftaleloven (LBK nr. 817 af 8. juni 2019 med senere ændringer) og lov nr. 1322 af 20. november 2025
• Finanstilsynet – tilsyn med kreditgivere
• Forbrug.dk – vejledning om kredit og lån