Kreditkort med bonus og cashback 2026: omkostninger, typer og regler
Sådan hænger bonus, cashback, årsgebyr, renter og valutatillæg sammen på danske kreditkort i 2026 – med regneeksempler og de regler, der gælder.
Et kreditkort med bonus eller cashback kan betale sig, hvis tre betingelser er opfyldt: Du bruger kortet nok til, at bonussen i kroner overstiger årsgebyret. Du betaler hele saldoen i den rentefri periode, så du aldrig betaler rente. Og du undgår de gebyrer, der ikke giver bonus, fx valutatillæg og kontanthævning. Er én af betingelserne ikke opfyldt, er et debetkort uden årsgebyr ofte billigere. Denne guide giver dig overblikket. De øvrige guides i kategorien går i dybden med hver omkostning og hver regel.
Alle tal i guiden er illustrative regneeksempler. Vi viser ikke priser fra bestemte kort og rangerer ikke udstedere.
Hvad du betaler, og hvad du får
Et bonuskort har en indtægtsside og en udgiftsside. Det er nettoresultatet, der tæller.
| Du får | Du betaler |
|---|---|
| Bonuspoint eller cashback på godkendte køb | Årsgebyr (og eventuelt gebyr for ekstrakort) |
| Rentefri kredit i en periode, typisk frem til næste betalingsdato | Rente, hvis saldoen ikke betales fuldt ud |
| Eventuelle forsikringer, fx rejseforsikring, hvis kortet har dem | Valutatillæg ved køb i udenlandsk valuta |
| Eventuelle partnerfordele | Gebyrer for kontanthævning, for sen betaling og papirudskrifter |
Prisen på de enkelte dele finder du i udstederens prisliste og i de standardiserede kreditoplysninger, som du skal have, før du bliver bundet af en kreditaftale. Læs mere i guiden om årsgebyr og andre kortgebyrer.
Regneeksempel: hvornår går bonussen i plus?
Forestil dig et kort, der giver 0,5 % i bonus omregnet til kroner, og som koster 500 kr. om året (begge tal er eksempler).
| Årligt forbrug på kortet | Bonus (0,5 %) | Årsgebyr | Netto |
|---|---|---|---|
| 50.000 kr. | 250 kr. | 500 kr. | −250 kr. |
| 100.000 kr. | 500 kr. | 500 kr. | 0 kr. |
| 150.000 kr. | 750 kr. | 500 kr. | +250 kr. |
| 200.000 kr. | 1.000 kr. | 500 kr. | +500 kr. |
Nulpunktet findes som årsgebyr ÷ bonussats: 500 ÷ 0,005 = 100.000 kr. Lægger du 2 % valutatillæg på 10.000 kr. i udlandet oveni, koster det 200 kr. ekstra, og nulpunktet flytter sig til 140.000 kr. (700 ÷ 0,005). Prøv dine egne tal i bonusberegneren og læs guiden om, hvornår bonus betaler årsgebyret.
Korttyper: ikke alle "kreditkort" er ens
I Danmark bruges ordet kreditkort om flere forskellige produkter:
- Debetkort som Dankort og Visa/Dankort trækker beløbet direkte på kontoen. De giver sjældent bonus.
- Kort med udskudt betaling (charge cards) samler månedens køb og trækker dem på én dag. Er det rentefrit og uden omkostninger og trækkes senest 50 dage efter købet, er kortet undtaget fra kreditaftaleloven efter reglerne fra 1. juli 2023. Fra 20. november 2026 bliver grænsen for nye aftaler 40 dage.
- Revolverende kreditkort lader dig betale et minimumsbeløb og have resten stående som lån med rente.
Forskellen betyder meget for dine rettigheder og for, hvilke rentelofter der gælder. Se guiden om korttyper og guiden om den rentefri periode.
De regler, der gælder i 2026
| Emne | Regel | Guide |
|---|---|---|
| ÅOP-loft | Højst 35 % ÅOP for alle kreditaftaler med forbrugere, også fra banker (lov om forbrugslånsvirksomheder § 11 a) | ÅOP på kreditkort |
| Omkostningsloft | Højst 100 % af kreditbeløbet i samlede omkostninger, men ikke for revolverende kreditter uden fast slutdato (§ 11 b) | ÅOP på kreditkort |
| Gebyr i butikker | Forbud mod gebyr for de fleste forbrugerkort (betalingsloven § 121, stk. 3) | Gebyr ved kortbetaling |
| Kreditvurdering | Kreditgiveren skal vurdere din kreditværdighed før aftalen (kreditaftaleloven § 7 c) | Kreditramme og kreditvurdering |
| Nye regler | EU's nye forbrugerkreditdirektiv gælder fra 20. november 2026 (lov nr. 1322 af 20. november 2025) | Nye kreditregler 2026 |
| Misbrug | Selvrisiko 375 kr., 8.000 kr. eller ubegrænset (betalingsloven § 100) | Misbrug og selvrisiko |
Love og bekendtgørelser finder du i den gældende version på Retsinformation. Lov om betalinger er senest bekendtgjort som LBK nr. 463 af 26. april 2026.
Sådan bruger du guiderne i denne kategori
- Start med prisen: årsgebyr og kortgebyrer.
- Forstå kreditten: rentefri periode og ÅOP på kreditkort.
- Kend korttypen: debet-, charge- og revolverende kort.
- Kend reglerne i butikken: gebyr ved kortbetaling.
- Hold dig opdateret: nye kreditregler fra 20. november 2026.
Når du kender prisen, kan du gå videre til beregningerne og valget af kort. Vil du sammenligne korttyper side om side, så brug sammenligningen.
Hvornår du bør søge rådgivning
Har du allerede gæld på flere kort, eller bruger du kreditkortet til at dække faste udgifter, er spørgsmålet ikke længere, hvilket bonusprogram der er bedst. Så handler det om at få styr på gælden. Tal med dit pengeinstitut, eller søg gratis gældsrådgivning. Se også guiden om at betale kortgæld af.
Ofte stillede spørgsmål
Er bonus på kreditkort gratis penge?
Nej. Bonussen betales af gebyrer, renter og af de gebyrer, som butikkerne betaler for at modtage kortet. Den er kun en gevinst for dig, hvis den overstiger det, du selv betaler for kortet.
Er cashback bedre end point?
Cashback er lettere at gennemskue, fordi værdien står i kroner. Point kan være mere værd, hvis du bruger dem på bestemte indløsninger, men værdien svinger. Se guiden om cashback eller bonuspoint.
Skal jeg have flere kort for at få mest bonus?
Flere kort giver flere årsgebyrer og mere at holde styr på. For de fleste er ét kort, der passer til forbruget, nok.
Gælder reglerne også for kort fra udenlandske udstedere?
Betalingsloven og kreditaftaleloven gælder for aftaler med danske forbrugere, men klagevejen kan være en anden. Tjek, hvem der er udsteder, og hvem der fører tilsyn med den.
Kilder
- Retsinformation – lov om betalinger, lov om kreditaftaler og lov om forbrugslånsvirksomheder i gældende version
- Finanstilsynet – tilsyn med pengeinstitutter og kortudstedere
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – tilsyn med gebyrer ved kortbetaling
- Forbrug.dk – forbrugervejledning om lån, kredit og betaling
- Det Finansielle Ankenævn – klager over pengeinstitutter
